Låneudbydere

Kig dig godt om efter den rigtige låneudbyder

Det har aldrig før været lettere at få sig et lån. Banker og andre kreditvirksomheder står i kø for at låne dig penge. Penge til at få opfyldt dine drømme og forbrugsønsker her og nu. Det sker samtidig med historiske lave renter og andre omkostninger. Siden finanskrisen har nationalbankerne holdt renterne på et minimum.

Gode penge at spare

Men for dig, forbrugeren, handler det alligevel om at kigge sig godt for. Der er nemlig gode penge at spare ved at forstå præcis, hvad det er for en type lån, du har med at gøre. Det er samtidig helt afgørende, at du sammenligner de mange forskellige online låneudbyderes tilbud, før du slår til. Det er typisk meget forskelligt, hvilke slags lån der lige præcis passer til dig i din situation.

Konkurrencen mellem de mange udbydere gør samtidig, at omkostningerne til lån efterhånden er barberet ned til sokkeholderne. Det gælder de løbende gebyrer, som går til administration af lånene lige fra driften af udbyderens website til betalingen af de inkassofirmaer, som udbyderne er nødt til at pudse på de dårlige betalere. Og det gælder de såkaldte oprettelsesomkostninger, som i nogle tilfælde nærmer sig det store dejlige nulpunkt.

Snakker vi det hurtige kviklån, som lige skal hjælpe dig indtil lønnen tikker ind sidst på måneden. Eller er der tale om det lidt større forbrugslån til køleskabet, bilen eller måske depositum på den lille lejlighed. Altså lån, som skal betales af nogle gange i op til flere år.

Ting du altid bør overveje

Før du tænker over, hvilket lån du skal tage, er der dog nogle helt grundlæggende overvejelser, du bør tage. Lån er nemlig en alvorlig beslutning, som kan få betydning for din privatøkonomi mange år ud i fremtiden.
Det du som altid bør overveje er:

Hvordan finder jeg så den billigste låneudbyder?

Det kan være svært at finde vej gennem vrimlen af rentesatser, faktueringsgebyrer, oprettelsesomkostninger og afgifter, som låneudbyderne i mere eller mindre grad oplyser om på deres i øvrigt fristende hjemmesider. Gudskelov findes der dog en stribe lovpligtige tal, som udbyderne skal oplyse om, og som du med fordel kan bruge til at sammenligne priserne på de forskellige lån.

Det vigtigste tal er den såkaldte ÅOP, eller Årlige Omkostninger i Procent. ÅOP er en opgørelse af hvor stor en andel af dit årlige afdrag, som udgøres af samtlige omkostninger forbundet med det pågældende lån, inklusive renter, gebyrer og alt andre mere eller mindre synlige omkostninger. Man kan sammenligne ÅOP’en lidt med kiloprisen på varerne nede i supermarkedet. Jo lavere ÅOP jo billigere et lån.

Vigtigt at sammenligne æbler med æbler og ikke pærer

Selvom ÅOP’en er super vigtig, er det ikke den eneste opgørelse du skal bruge, når du vil sammenligne pris og vilkår på lån fra de forskellige låneudbydere. Mindst lige så vigtig er den såkaldte løbetid. Altså hvor lang tid tager det før lånet skal være fuldt tilbagebetalt. Det giver således ingen mening at sammenligne ÅOP på et større forbrugslån, der måske løber over 36 måneder, med de helt korte kviklån eller mikrolån med en tilbagebetalingstid på tre måneder eller kortere.

Hvorfor de høje ÅOP på de korte lån?

De sidste vil nemlig figurere med meget høje, ja nærmest astronomiske, ÅOP tal på flere hundrede procent. Årsagen til det er, at ÅOP, som det jo fremgår af navnet, er en årlig eller annualiseret opgørelse af både de faste og løbende omkostningers andel af det årlige afdrag. Ved de helt korte lån vil de faste omkostninger altså skulle betales gennem langt færre afdrag. Det er det, som giver nogle meget høje ÅOP-tal. Tal, der så ikke er helt retvisende i hvert fald ikke ved sammenligning med de lange lån. Så løbetiden bør altså altid være den samme, når du sammenligner lånevilkår hos de forskellige udbydere.

Har jeg overhovedet råd til at tage et lån?

Et lån er noget, som altid luner her og nu. Men lånet skal altid kunne betales tilbage. Og det med renter og gebyrer, som jo gør, at du i sidste ende kommer til at betale mere tilbage, end hvad du i første omgang har lånt. Det er som regel helt okay, da penge i hånden til forbrug her og nu altid vil være mere værd end penge til forbrug i fremtiden. Men du skal alligevel være helt stensikker på, at du har luft nok i din fremtidige privatøkonomi til de afdrag, som vil skulle betales hver måned. Det eneste holdbare måde at finde ud af det på er at få lagt sig et realistisk budget.

Hvordan lægger jeg et realistisk budget?

Et realistisk budget er baseret på en oplistning af alle dine faste indtægter og udgifter. Blandt dine indtægter finder du først og fremmest din lønindtægt. Står du uden arbejde eller under uddannelse er det din SU understøttelse eller kontanthjælp, som du skal skrive ind.

Med på indtægtssiden skal også medregnes mulige faste offentlige tilskud som f.eks. børnebidrag eller ældrecheck. På udgiftssiden finder du typisk din husleje, eller hvis du er boligejer dine afdrag og betaling af bidrag i forbindelse med sit bolig- eller realkreditlån, samt betaling til ejerforening mm. Med til de faste udgifter ligger også betaling til vand, varme og el.

Andre faste betalinger

Herudover skal du lægge alle faste betalinger til f.eks. fagforeningskontingent, forsikring, daginstitution, diverse abonnementer, netforbindelse, kabelpakke, fitnessmedlemsskab osv osv. Det kan hurtigt løbe op, og udarbejdelsen af det realistiske budget giver for mange ofte også inspiration til at finde ud af, hvor man spare på de faste udgifter. Når du er sikker på at have skrevet samtlige såvel indtægter som udgifter ned, så trækker du de sidste fra de første og kommer dermed frem til det beløb, som du realistisk set har at leve for hver måned.

Hov hov, leveomkostningerne skal med

Beløbet som kommer frem efter at du har trukket dine faste udgifter fra dine faste indtægter skulle gerne have en vis størrelse. For det er ud af det beløb, at du skal tage pengene til dine løbende leveomkostninger. Denne form for omkostninger dækker alt fra den mad du putter i munden, det tøj du har på kroppen, de film du går i biografen og ser, de koncerter du går til og alt muligt andet.

Det er faktisk de færreste, som har det fulde overblik over deres løbende forbrug. En god måde at stramme op på her vil være at gå sin månedlige kontoudtog fra banken igennem. Hvornår er der blevet hævet penge og til hvad? Der findes i dag også mange gratis apps til at holde styr på forbruget.

Av min tand – de uforudsete udgifter

Du har nu fået nedfældet alle dine såvel faste som varierende udgifter. Er du så klar til at vurdere din lånemuligheder? Nej, du mangler lige et sidste lille skridt. I ethvert sundt budget bør der lægges en lille smule til side hver måned til dækning af de uforudsete udgifter. Den helt klassiske her er den uventede tandlægeregning.

EN regning, som for de fleste vil være svær at dække ud af det almindelige budget. Eller hvad med vaskemaskinen eller din elskede og uundværlige bil, der går i stykker? Her er det rart at have en såkaldt buffer, som gør at det faktisk ikke er helt så meget du i disse ærgerlige situationer må ud og finde på lånemarkedet.

Så meget kan jeg låne for

Det er først efter fratrak af alle disse udgifter, de faste udgifter, de varierende leveomkostninger og den lille bid til det uforudsete, at du står med det beløb, du reelt kan undvære hver måned til betaling af afdrag. Det månedlige afdrag er samtidig en fast kolonne på de mange låneberegnere, som låneudbydere stiller til rådighed på deres hjemmeside.

Svarer det beløb, som du i dit realistiske budget har regnet dig frem til, at du kan undvære, til det beløb der kommer frem på låneberegnerens afdragskolonne for den givne lånestørrelse, ja så er det bare om at få søgt på lånet. Et lån, som du så højst sandsynligt også vil blive kreditgodkendt til. Hvis altså dit budget virkelig er realistisk lagt.